Lanternen i Låsbygade, det 45 år gamle værtshus nedrives og giver dermed plads til 19 nye lejligheder i Koldings “latinerkvarter”.
Denne opgave har bestået af at lave en 3d visualisering af gårdmiljøet, samt 2 facade billeder, set ude fra Låsbygade.
Kolding byråd har løbende brugt billederne til at få tilpasset byggeriet bedst muligt med omgivelserne, og efter få rettelser er man kommet frem til 2 forskellige versioner af byggeriet. Lanternen er i dag væk og byggeriet er igang og forventes at stå færdigt i 2021
Lidt historie om Låsbygade:
Låsbygade formodes at være én af Koldings ældste endnu bevarede gader. Selvom den ikke er med på Rantzaus kort over Kolding fra 1585, nævnes Låsby første gang i 1484 af flere medlemmer af Skt. Knudsgildet, som ejede en gård i Vifdam. Låsby – eller Luseby, som er områdets første betegnelse, omfattede oprindeligt en agerdyrkende bebyggelse. Navnets betydning er fortsat uklar, men de nyeste resultater fra stednavneforskningen konkluderer, at gadenavnet relaterer sig til lus.
I løbet af den anden halvdel af 1800-tallet blev området omkring Låsbygade mod vest opkøbt af konsul H.H. Grau, som opførte et stort antal ejendomme. 1880erne var den del af Låsbygade-området, som ligger nærmest Låsbybanke, fuldt bebygget. Det skyldtes ikke mindst byens store befolkningstilvækst i denne periode.
I 1900-tallet havde Låsbygade ry for at have de fleste beværtninger i byen, og 1954 blev gaden ensrettet.
Kilde: koldingwiki.dk