Tjæreborg gamle grusgrave
Tjæreborg gamle grusgrave er en udviklingsplan som er blevet til i samarbejde mellem Esbjerg Kommune og Lokalrådet i Tjæreborg
Projektet er tegnet af Mooslandskaber og 3d visualiseret af Underdog Media – Se flere landskabs illustrationer her
Bevæger man sig rundt i området, er der både snoede stier omkring søerne og åbne vidder. Disse arealer fungerer som landbrugsjord og fremstår i dag med græs.
Selve området er plant, mens afgræsningen mod omgivelserne rejser sig effektfuldt, som stejle skråninger. Skråningerne er træklædte, men terrænformerne fremstår tydeligt og er identitetsgivende for området.
Udover landskabsoplevelsen byder grus – gravene også på naturoplevelser. Som led i arbejdet med naturudvikling i området er der, som noget særligt, etableret tudseskrab, for at forbedre levevilkår for strandtudsen, der er tilpasset miljøer med sand og vand, som i grusgravene her.
Der er også både vildt, rovfugle og småfugle, sommerfugle, insekter og fisk i søerne. Endelig er der en varieret flora i området. Der er både er næringsrig og næringsfattig jord, fugtige og tørre området, samt lysåbne og skyggefulde steder. Der er således mange forskellige miljøer og levesteder for både planter og dyr.
Det 29 ha store område rummer store herligheds- og naturværdier.
Indgangene til området fra både nord og syd fremstår dog relativt anonyme. Grusgravene er et sted, som stort set kun er kendt af lokale borgere, men området har stor rekreativ betydning for byen. Blandt borgerne er der stor veneration for de gamle grusgrave.
At det er et attraktivt område forstår man straks efter ankomst, hvor udsigten over flere søer åbenbares. Da stilles man ople – velser i udsigt!